#SavePeopleNotPlanes: Ingen milliongaver til luftfarten

0 have signed. Let’s get to 150,000!


Austria | Belgium | Czechia | Denmark | France | Germany | Greece | International | Italy | Mexico | Portugal | Spain | Switzerland | The Netherlands | United Kingdom

Initiativtagerne til underskriftsindsamlingen er Stay Grounded og Bevar Jordforbindelsen. Underskrifterne af den internationale kampagne #SavePeopleNotPlanes er tilføjet.
 
Under den igangværende Corona-krise, hvor verden kæmper mod virussen, og utallige lønmodtagere mister deres indkomster, kræver luftfartsindustrien enorme og ubetingede skatteyderbetalte tilskud. Hjælpepakker må ikke tillade, at luftfartssektoren vender tilbage til situationen før Covid-19: Offentlige midler skal sikre at arbejdstagere og klima bliver sat forrest.

Vi kræver:

  1. MENNESKER FØRST
  2. EN RETFÆRDIG OVERGANG TIL KLIMAVENLIG MOBILITET
  3. UDEN SKATTER? INGEN HJÆLPEPAKKE!

For at nå disse mål vil vi i de kommende uger samarbejde for at skabe opmærksomhed og udøve politisk pres. Disse krav, der støttes af 250 organisationer verden over, er begyndelsen på en rejse - hold dig informeret og bliv aktiv via Stay Grounded-nyhedsbrevet.

Læs hele teksten:
Under den igangværende Corona-krise, hvor verden kæmper mod virussen, og utallige lønmodtagere mister deres indkomster, kræver luftfartsindustrien enorme og ubetingede skatteyderbetalte tilskud. I de senere år har branchen stærkt modsat sig ethvert forsøg på at afvikle de urimelige skattefritagelser, som branchen nyder godt af, og har nægtet at bidrage meningsfuldt til de globale mål for reduktion af emissioner.

Ikke alene står luftfarten pt. for 5-8% af den globale klimapåvirkning – især forårsaget af et mindretal af velhaveres hyppige flyrejser – men sektoren antager også, at den fortsat kan vokse. I de seneste årtier er der skabt enorme fortjenester på bekostning af lavtlønnede ansatte og klimaet.

Ansatte, der er berørt af den aktuelle krise, har brug for støtte. Men vi bør ikke lade aktionærerne i luftfartsindustrien indkassere store fortjenester finansieret af statskassen. Hvis vi ikke tackler de strukturelle problemer, der har efterladt vores samfund og økonomier sårbare over for kriser som denne, vil vi være endnu mere sårbare over for de næste, da uligheden mellem og inden for lande fortsætter med at vokse, og kriser indenfor miljø, biodiversitet- og klima forværres.

Hjælpepakker må ikke tillade, at luftfartssektoren vender tilbage til situationen før Covid-19: Offentlige midler skal sikre at arbejdstagere og klima bliver sat forrest.

Vi kræver:

  1. MENNESKER FØRST
    I stedet for at redde topchefer og aktionærer, skal enhver økonomisk støtte sikre, at ansatte sikres stærke arbejdstagerrettigheder og beskyttelse mod sygdom, og at der sikres en rimelig indkomst til flyledere, piloter, jordpersonale, cateringfirmaer og andre påvirkede arbejdstagere under krisen.
  2. EN RETFÆRDIG OVERGANG TIL KLIMAVENLIG MOBILITET
    En betingelse for offentlig midlertidig støtte skal være, at luftfartsindustrien retter ind efter Paris-aftalens 1,5 °C-målsætning. Udledningsreduktionerne skal være absolutte, og emissionsopgørelser må ikke anvende tvivlsomme regnskabsmetoder, såsom kompensation for udledte klimagasser, og heller ikke være afhængige af biobrændstoffer, der skader miljø, fødevaresikkerhed og jordrettigheder. Miljøvenlig luftfart er en illusion, og antallet af flyrejser skal reduceres. Regeringer skal støtte en retfærdig omstilling: Ændringer i transportnetværket skal sikre adgang til alternativer til flyvning til overkommelige priser (f.eks. rejser med tog) og sætte arbejdstagerne i stand til at skifte fra ansættelse, som kræver afbrænding af fossile brændstoffer, til klima-anstændige jobs.
  3. UDEN SKATTER? INGEN HJÆLPEPAKKE!
    Det er ikke retfærdigt at hjælpe luftfartssektoren med skatteydernes penge, så længe den stort set ikke betaler skat. Skattefritagelse til luftfarten giver urimelige fordele overfor transportformer, der udøver mindre skade på klimaet. Skattefritagelser skal derfor stoppe: Luftfartsselskaber skal være forpligtet til at betale afgifter på brændstof; og i stedet for Air Miles-programmer, der tilskynder til at flyve mere, skal der indføres fair og progressive afgifter på hyppige flyvning.

Den aktuelle utilsigtede pause i luftfarten skal bruges til at opbygge en klimasikker transportsektor og skabe modstandsdygtighed over for fremtidige kriser.