Reel minimumsnormering i børnehøjde NU: Underskriv appel til Danmarks børneorganisationer

0 have signed. Let’s get to 2,500!


Med din underskrift skriver du under på nedenstående brev, som sendes direkte til de danske børneorganisationer. Brevet går ud på, at børneorganisationerne skal lægge pres på Christiansborg og kræve minimumsnormering i BØRNEHØJDE og en AKUTPLAN. Modtagerne af brevet er: UNICEF Danmark, Red Barnet, Børns Vilkår, Børnerrådet, Ombudsmandens Børnekontor, Institut for Menneskerettigheder mfl.

Læs brevet her nedenfor:

Kære børnenes vagthunde

Dette er et brev til jer – på vegne af Danmarks små børn. Vi beder om jeres hjælp. NU. 

Børns afhængighed og stemmeløshed gør børn sårbare. Børn – og særligt helt små børn – kan ikke selv gøre deres rettigheder gældende. Hvis ikke børns interesser varetages af bl.a. jer, kan og vil børn blive overset i samfundet. Forhandlingerne om minimumsnormering er i gang på Christiansborg. 

Vi er mange forældre – bekymrede forældre – der ikke har hørt fra jer. Vi håber, at I vil deltage aktivt, lægge pres på politikkerne, og kræve minimumsnormering i BØRNEHØJDE. NU. 

Vi ved, at I også er bevidste om, at da Danmark sagde ja til børnekonventionen i 1991, forpligtede vi os som samfund til altid at sikre børnenes behov og til altid at have barnets bedste for øje. Overordnet kræver børnekonventionen, at staten altid tager hensyn til børnene i statens beslutninger og lovgivning – også indirekte, når staten prioriterer via budgettering og allokering af ressourcer til børneområdet. 

Staten har et ansvar overfor børn, som staten ikke kan uddelegere. 

Forholdene i danske dagtilbud ses så slemme, at børn vurderes i risiko for at få depressioner, angst og andre diagnoser. Helt små børn overlades til sig selv stort set hele dagen hver dag. 

Da Norge indførte minimumsnormering i 2018, henviste den norske regering netop til princippet om barnets bedste i børnekonventionen, og UNICEF Norge henviste til, at børnekonventionen giver børn ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige og moralske og sociale udvikling. UNICEF Norge og Redd Barna fandt, at minimumsnormeringen burde være MERE end 1:3/1:6.

Når vi forældre siger, at vi vil have en akutplan, og når vi siger, at det er så vigtigt og altafgørende, at minimumsnormering er lig med antal varme hænder til børnene på institutionsniveau, og at vi vil have transparens, så siger vi sådan, fordi der er tale om en nedre bundgrænse for, hvad der som minimum kan anses for at være en acceptabel behandling af børnene. Vi siger sådan, fordi mange af vores børn ikke har det godt lige nu, og fordi vi i Danmark har en tilstand i dagtilbud, hvis lovlighed der kan stilles spørgsmål ved.

Er det nødvendigt, at der sker noget tragisk, før alvoren anerkendes? 

Vi forældre kræver en vandtæt lovgivning, der forhindrer, at vi nogensinde ender her igen.  Danmarks børn lever i et af verdens rigeste lande med et af verdens højeste skattetryk – men Danmark agerer fattigt på børneomsorg. Vi kan og skal kunne garantere EN BASAL BØRNERET. Derfor beder vi om jeres hjælp til at få en lovgivning på plads, der reelt beskytter børnene. En lovgivning som ikke er hullet. Vi vil ikke have rum til fortolkning eller selvstyre. Det har vi prøvet. Det virker ikke. Det er dét, dette brev til jer handler om:

På Danmarks små børns vegne beder vi om jeres hjælp. NU. Vi beder jer om at engagere jer. Vi beder jer om at kræve en plads ved forhandlingsbordet. Tal med Christiansborg. Vi beder jer om hjælp til at skaffe reel miniumsnormering i børnehøjde. Vi beder jer om hjælp til at tage et skridt på vejen til at sikre Danmarks små børn den omsorg og den trivsel, de har ret til.

På forhånd tusind tak. 

*****

Minimumsnormering på institutionsniveau er altafgørende for os forældre. For os er minimumsnormering en basal børneret. Da Norge valgte, at minimumsnormeringen skulle indføres på institutionsniveau, fandt den norske regering bl.a., at det hensyn, at alle dagtilbud er ligestillede og kan sikre nok voksenkontakt til at kunne udføre tilfredsstillende pædagogisk arbejde, kan begrunde brug af statslige styringsvirkemidler, som begrænser kommunernes frihed. Den norske regering anerkendte, at for få ansatte kan gå udover barnets tryghed og mulighed for tilknytning. Det bør derfor ikke være op til den enkelte kommune endsige det enkelte dagtilbud at afgøre, hvor grænsen går for, hvor mange børn der må være per ansat. Vi er fuldt ud enige i den norske regerings ræsonnement. 

Minimumsnormering lig med antal varme hænder er altafgørende for os forældre. Danmarks Statistiks normeringsberegner kan – ifølge Danmarks Statistik selv – ikke anvendes til at påvise en reel normering i det enkelte dagtilbud. Danmarks Statistiks beregning viser en gennemsnitlig ressourcetildeling til børnepasningsområdet i hele kommunen i løbet af et år. Beregningen viser IKKE, hvor stor en del af denne ressourcetildeling, der munder ud i varme hænder til de enkelte børn i det enkelte dagtilbud. Fx viser forsøg på beregninger af den reelle normering i et dagtilbud i en dansk kommune en normering på 11,6 børnehavebørn per én ansat, mens den gennemsnitlige beregning fra Danmarks Statistik viser en normering på 6,4 børnehavebørn per én ansat. Det er derfor afgørende, at der ved beregningen af minimumsnormering anvendes en model, der kan beregne antallet af børn per antallet af varme hænder, så minimumsnormering i børnehøjde garanteres. Hele dagen. Det er ligeledes afgørende, at minimumsnormeringen fungerer som et værn mod nye forringelser i normeringerne som følge af besparelser eller et stigende børnetal. Derfor er det vigtigt, at anden tildelt normering eller støttetimer ligger udover den lovbundne minimumsnormering, så alle børn sikres ligeligt. I tråd hermed er det også centralt, at krav til personalets kvalifikationer mv. fastsættes, og at minimumsnormeringen ikke omgås ved, at børn flyttes for tidligt fra vuggestue til børnehave.

Transparens er afgørende for os forældre. Transparensprincippet skal ses i lyset af et synspunkt om, at hvis en kommune ikke kan løfte den opgave, det er, at varetage børns interesser og tarv – at give trivsel, læring og udvikling set fra et børneperspektiv – mens børnene befinder sig i et dagtilbud, så har vi som forældre ret til at vide det og ret til at kunne klage direkte til et statsligt organ. Ellers har vi som forældre ikke mulighed for at reagere, hvis vores børn ikke har det godt. Ellers har vi som forældre ikke mulighed for at kunne træffe informerede valg om, hvad der er det bedste for vores børn. Vi vil have gennemsigtighed, så vi ved, hvordan vores børn har det. Vi vil kende deres vilkår, imens vi selv er på arbejde.

Akutplan med virkning 2020 er afgørende for os forældre. Som det ser ud nu, så er forholdene i danske dagtilbud indimellem så grelle, at dagtilbudsloven ikke kan overholdes. Der ER tale om en akut situation: De børn, der indgår i dagtilbuddene i dag, og indtil den dag effektive minimumsnormeringer bliver gennemført, de børn er den danske stat også forpligtet til at hjælpe. NU.